Skolens værdigrundlag

Sønderholm Skole bygger på værdierne mod, respekt, rummelighed og fællesskab. Sønderholm skole skal være med til at udvikle hele mennesker med selvfølelse og selvværd, der kan indgå i et socialt samvær, også med mennesker med anden kulturel baggrund. Sønderholm Skole arbejder på, at den enkelte elev føler ansvar for fællesskabet og for sin egen udvikling. Forældrene forventes at være aktive medspillere i skolens dagligdag.

Vi ønsker, at alle medvirker til at værdsætte værdigrundlaget på Sønderholm skole for derigennem at forebygge mobning og fremme trivsel. Vi ønsker at skabe en tryg og motiverende ramme omkring barnet, således at den enkelte har mulighed for at udvikle sig både personligt, socialt og fagligt. En ballast som skal være med til at skabe det gode børne- og ungdomsliv nu og for hele livet. For at sikre alle børns trivsel, ønsker vi at arbejde med trivselsfremmende aktiviteter/indsatser gennem hele skolelivet. Oplever vi, at barnet eller gruppen ikke trives, vil yderligere tiltag blive iværksat fra skolen og forældrenes side.

På Sønderholm skole har vi valgt at anvende følgende definition på mobning:

"En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere andre personer" (Dan Olweus)

Det er vigtigt at understrege, at vi ikke underkender, at den enkelte kan føle sig mobbet, men mobningen udspringes ofte af de mønstre og dynamikker, som foregår i klassemiljøet. Derfor er det vanskeligt blot at tale om et offer og en mobber, men derimod handler det om flere aktører, som kan være med til at fastholde et usundt mønster.
Vores indsats vedrørende mobning går derfor sjældent på enkeltindivider, men oftere på klassemiljøet og deres indbyrdes gruppedynamikker. (eXbus - forskningsprojekt fra Århus universitet)

FOREBYGGELSE:

Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?
Trivselsfremmende initiativer:

1. Elev/klasseniveau

    •    Samværsregler i klassen som udarbejdes i begyndelsen af skoleåret og løbende revideres. Hvordan ønsker vi, at vi skal være sammen, således at alle i klassen har det rart?
    •    På baggrund af trivselsmålingerne samt klasseiagttagelser udarbejdes en social årsplan på alle klassetrin.
    •    Venskabsklasser. Når eleverne i 0.kl. starter, får alle en klasseven fra 5.kl. Venskabsordningen er med til at skabe tryghed og øget samhørighed “lille” og stor imellem. Der bliver skabt en følelse af fællesskab og gensidig respekt eleverne imellem. Venskabsbåndene dyrkes gennem hele skoleforløbet
    •    0.kl./5.kl. 1.kl./6.kl. 2.kl/7.kl. 3.kl./8.kl. 4.kl./9.kl.
    •    Legepatrulje - Udvalgte elever fra 6.kl.-7.kl.-8.kl. leger med eleverne fra
    •    indskolingen i frikvartererne.
    •    Klassearbejde - Der arbejdes løbende med klassetrivsel samt udvikling af
    •    sociale færdigheder med klasseteamets lærere. Vejledere fra skolens PLC-team tilbyder at gennemføre forebyggende trivselsarbejde i klasserne. Ydermere inddrages teamet indgribende efter behov.
    •    I de yngste klasser tales der om at vælge, hvilke aktiviteter der skal laves i frikvarteret, således for at sikre at ingen leger alene.
    •    Børnemøder i DUS.
    •    Øget ansvarlighed for et bestemt område på skolen?
    •    Rum/indretning i klasselokaler, fællesområder og faglokaler?
    •    Lege/spisegrupper.
    •    Ugentlige/månedlige klassemøder.

2. Forældreniveau

    •    Gensidig forventningsafklaring til skole og hjem drøftes ved skolestart og ved lærer/afdelingsskift.
    •    Klasseforældrerådet arrangerer trivselsfremmende aktiviteter/arrangementer.
    •    Klassens trivsel er altid et punkt til forældremøder.
    •    I 0.kl. præsenteres forældregruppen for principperne for “Den gode klasse”,
    •    og de øver sig heri. Dette for at give forældregruppen indsigt i de forskellige tanker, holdninger og følelser, der kan være på spil i en klasse, således at de får indblik i styrken ved forskellighed, bliver motiveret til at være gode rollemodeller, og at de fremadrettet oparbejder en gensidig respekt til hinanden og hinandens børn.
    •    Forældrene retter henvendelse til skolen, hvis de oplever, at deres barn ikke trives.
    •    Forældrene retter henvendelse til hinanden, hvis det giver mening ved indbyrdes konflikter.
    •    Forældrene går ind i skolens liv med åbenhed.
    •    Forældrene kommunikerer på en fremadrettet, positiv og konstruktiv måde.
    •    Forældrene taler positivt om andre børn, forældre, lærere eller pædagoger,
    •    når børnene hører på det.
    •    Forældrene tager aktiv del i at lave handleplaner og bakker disse op.

3. Skoleniveau

    •    Lærerne og pædagogen drøfter løbende børnenes trivsel.
    •    På baggrund af resultatet af trivselsmålingerne bliver der lavet
    •    indsatsområder på klasse og afdelingsniveau.
    •    Ved den årlige klassekonference med ledelsen og vejledere fra PLC bliver
    •    der drøftet faglighed og trivsel.
    •    
    •     Der afholdes fælles fordybelsesuge med tilhørende skolefest, skolernes motionsdag, FN-internationale læsedag samt Trivselsdag på tværs af årgangene.
    •    Vi har fælles morgensang hver dag.
    •    Rum/indretning i klasselokaler, fællesområder og faglokaler.
    •    PLC- teamet bringes i anvendelse for at øge børnenes faglige og sociale
    •    trivsel.

INDGRIBEN:

Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel/usunde mønstre hos én eller flere elever?
Vi anvender sociale forløb udarbejdet af lærere/pædagoger, inklusionsvejledere, trivselspersonen som arbejder med kulturen i klassen i de tilfælde, hvor der er opstået mistrivsel/usunde mønstre i klasserne.

Handleplan ved mistanke af usunde mønstre:

    •    Der skal altid reageres på enhver mistanke.
    •    Tal med kollegaer, forældre, børn, psykolog, sundhedsplejerske eller
    •    trivselspersonen/trivselsforum.
    •    Klasseteamet beslutter i samråd, om der skal skrides til handling.
    •    Ledelsen orienteres.
    •    Øvrige lærere/pædagoger nær klassen/gruppen orienteres.
    •    Handleplan ved konstatering af usunde mønstre
    •    Klasseteamet drøfter og beslutter, hvad den efterfølgende proces skal bestå af, og hvem den omfatter.
    •    Klasselærer/pædagog taler med den elev, som føler sig udsat. Vi lytter til barnets historie. Vi fortæller, at vi ikke accepterer mobning, og at alle voksne omkring eleven er bekendt med det og ønsker at hjælpe med at stoppe det.
    •    Klasselærer/pædagog taler med aktørerne. Vi fortæller, at vi ikke accepterer mobning, og at alle voksne omkring gruppen er bekendt med det og ønsker at hjælpe med at stoppe det.
    •    Der afholdes møder med de involverede forældre.
    •    Ledelsen inddrages.
    •    Der etableres en handleplan med indsatser i bestræbelserne på at stoppe de usunde
    •    mønstre. Handleplanen kan omfatte indsatser på både individ samt klasseniveau.
    •    Forældre inddrages løbende om tiltag og udvikling. Forældrene inddrages aktivt i
    •    arbejdet.
    •    Opfølgningsmøder og samtaler med det enkelte barn og aktørerne samt deres
    •    forældre.