Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skole-hjem-samtaler

Struktur:

Der afholdes 2 faste skole-hjem-samtaler om året. En i efteråret inden udgangen af november og en i foråret inden udgangen af april. Samtalerne afholdes tidligst fra klokken 12 og de varer ca 25 minutter.

Hvis der er vanskeligheder/udfordringer i forbindelse med barnets faglige eller sociale udvikling holder vi selvfølgelig samtaler på andre tidspunkter efter behov.

 

Indhold:

Vi vil fokusere på hele jeres barns skolegang. Skole-hjem-samtalerne skal selvfølgelig handle om den faglige udvikling, men vi vil også fokusere på udviklingen af læringskompetence, sociale kompetencer og personlige kompetencer. Vi har desuden fokus på at samtalen ikke blot skal være et øjebliksbillede af den aktuelle status. Samtalen skal pege fremad, så vi kan bruge den i vores fremtidige samarbejde med jer og med jeres barn. Derfor vil vi forsøge at aftale konkrete handlinger/fokuspunkter med jer under samtalen.

 

Som forældre kan I forvente:

at vi inden samtalen sender en dagsorden

at vi er velforberedte, og at teamet har talt sammen om jeres barn

at samtalen er en dialog og ikke en monolog

 

Vi forventer af forældrene:

at I forbereder jer til samtalen sammen med jeres barn

at I inden samtalen meddeler os, hvis der er særlige punkter, som I/du gerne vil drøfte.

at I deltager i samtalens dialog om jeres barns skolegang