Forældresamarbejde på Sønderholm Skole

Indholdsfortegnelse

1 Årsplan for forældresamarbejdet skoleåret 2024/25 2

2 Princip for skole-hjem-samarbejdet 3

2.1 Formål 3

2.2 Mål 3

2.3 Fælles ansvar 4

2.4 Skolens ansvar 4

2.5 Forældrenes ansvar 5

2.6 Løsning af problemer i samarbejde 6

3 Forældremøder 6

3.1 Forældremøde nummer 1 7

3.2 Forældremøde nummer 2 7

3.3 Hvad er Trivsel på Spil 7

3.3.1 Læreren som facilitator og ordstyrer 8

3.3.2 Rød tråd – Oversigt over dilemmaer 8

4 Klasseforældrerådet 11

4.1 Hvad er et klasseforældreråd. 11

4.2 Hvordan kommer et klasseforældreråd i gang. 11

4.3 Forældrerådets opgaver. 12

4.4 Klasseforældrerådet kan f.eks. være initiativtagere til: 12

5 Skole-hjem-samtaler 13

5.1 Struktur 13

5.2 Indhold 13

5.3 Sammenhæng med MU-meddelelsesbogen14

5.4 Som forældre kan I forvente. 14

5.5 Vi forventer af forældrene. 14

1. Årsplan for forældresamarbejdet skoleåret 2024/25

2. Princip for skole-hjem-samarbejdet

   1. Formål

Skole-hjem-samarbejdet skal være et stærkt partnerskab – et samarbejde, hvor forældre, lærere, pædagoger og ledelse drager nytte af hinandens viden og ressourcer.I det følgende bruges ordet skole som en samlebetegnelse for alle professionelle, som er en del af skoledagen i skole og DUS.

2. Mål

Samarbejdet mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns faglige, sociale og personlige udvikling, så alle elever trives og bliver så dygtige, de kan. Samtidig er en vigtig pointe, at både forældre og skole ikke kun fokuserer på det individuelle barn men har fokus på alle børn og på klassefællesskabet som helhed.

Skole-hjem-samarbejdet skal være med til at skabe en hverdag, hvor alle børn:

• er integreret i og fuldgyldig del af fællesskaberne i skolen og klassen
• trives
• oplever sig mødt med varme, åbenhed, nysgerrighed og respekt
• får de bedste muligheder for læring og udvikling.

Samarbejdet mellem skole og hjem involverer mennesker med forskellige baggrunde, synspunkter og ønsker i forhold til dét, de samarbejder om. F.eks. i forhold til emner som børnesyn, faglighed og disciplin, tryghed og trivsel, hensyn til den enkelte kontra hensyn til fællesskabet, medbestemmelse og meget mere.

Fælles for alle involverede er en stærk interesse i at skabe de bedste vilkår for, at børnene kan få en tryg, god og udviklende skolegang med mulighed for både at lære og at være.

Kommunikationen mellem skole og hjem

Det er helt centralt, at al kommunikation mellem de konkret involverede i skole-hjem-samarbejdet inviterer til samarbejde og bygger på tanken om, at alle ønsker et godt læringsmiljø for alle børn. Vi understreger den vigtige pointe, at ingen kan handle på det man ikke ved.

Det gøres blandt andet ved:

• At møde hinanden med en grundlæggende tillid til, at alle vil hinanden det bedste
• At tage afsæt i, at alle gør deres bedste – lærere, pædagoger, forældre og børn
• Altid at tale ordentligt om alle børn – og voksne
• At kommunikere ærligt, gennemsigtigt og konstruktivt
• At være nysgerrig, interesseret og undersøgende i forhold til hinandens perspektiver
• At sortere i, hvad der egner sig til henholdsvis kommunikation på skrift og til direkte dialog og ved tvivl vælge den direkte dialog til.

Forældre opfordres til fortrinsvist at bruge Aula til at kommunikere brede, almene temaer, enkle og afklarende spørgsmål og opfordre til dialog. Ved emner, som er mere komplicerede, kan forældre og skole aftale et tidspunkt, hvor dialogen tages enten ansigt-til-ansigt eller pr. telefon.

3. Fælles ansvar

En vigtig opgave for klassens team og forældre er, at der opbygges gode og ligeværdige relationer fra starten, så̊ skole-hjem-samarbejdet har de bedste muligheder for at fungere. Både mellem børn, internt mellem forældre og mellem forældregruppen og klassens team.

Det inviterer til en kontinuerlig forventningsafstemning både internt i forældregruppen men også i samspil med klassens team.

Styrkelse af forældrefællesskabet kan f.eks. ske ved fælles møder for forældregruppen, sociale arrangementer for hele klassen eller for mindre grupper, f.eks. legegrupper, hvor børnene støttes i at danne nye relationer på tværs af klassen.

4. Skolens ansvar

Klasseteamet understøtter dagligt både børnenes fællesskab og det enkelte barns skolegang så vidt muligt. De møder børn og forældre med et helhedsorienteret blik med afsæt i familien og barnets hverdagsliv og har øje for, at børn udtrykker sig, reagerer og deltager forskelligt i skolelivet. 

Skolen fremmer forældrenes mulighed for at samarbejde om deres barns skoleliv ved løbende at informere om:

• Klassens sociale liv
• Undervisningens indhold og aktiviteter
• Skolens fælles aktiviteter

Skolen understøtter forældregruppens mulighed for at udvikle et positivt samarbejde om klassens fællesskab ved at facilitere arrangementer, som styrker dialogen, og hvor forældrene får mulighed for at drøfte holdninger, udveksle ideer og lave fælles regler og aftaler.

Skolen har ansvar for at invitere til skole-hjem-samtaler, hvor det enkelte barns trivsel og udvikling i læringsfællesskabet kan drøftes.

Skolen bruger fortrinsvis Aula til at kommunikere informationer til alle forældre og til at orientere enkelte børns forældre om hændelser, observationer eller andet, der skønnes at være relevante i forhold til samarbejdet og/eller barnets trivsel. Skolen tilstræber at præcisere, hvad de ønsker af hjemmet i forbindelse med deres skriftlige kommunikation. Herunder om de ønsker en tilbagemelding eller blot er til orientering.

5. Forældrenes ansvar

Forældre har en vigtig opgave i forhold til at støtte deres eget barn i en konstruktiv tilgang til læring, til deltagelse i skolens fællesskaber og til barnets sociale relationer til både voksne og andre børn. Det betyder meget for barnets trivsel i skolen, at forældrene viser interesse for og engagerer sig i dét, der foregår i barnets skoleliv.

Endvidere inviteres forældre til at kommunikere alle forhold vedrørende deres barn eller deres barns aktuelle hjemmebetingelser, der vurderes at have betydning for trivsel og læring i skolen.

Forældre inviteres til at tale konstruktivt om skolen, tage højde for deres barns perspektiv og anerkende de andre involverede perspektiver.

I forhold til klassefællesskabet inviteres forældre til at understøtte det ved

• at indgå i et konstruktivt samarbejde med klassens øvrige forældre om udviklingen af et positivt klassefællesskab
• at have et konstruktivt blik på alle de børn, der tilsammen udgør klassens fællesskab – også når der opstår vanskeligheder
• at møde alle børn med en varm, nysgerrig forståelse
• at drøfte med klassens team, hvis der opstår fortællinger og hypoteser om andre børn eller forældre, der er problematiske
• at drøfte med klassens team, hvis der opstår uklarhed, utryghed eller frustration vedrørende forhold i klassen.

6. Løsning af problemer i samarbejde

Det er naturligt, at der opstår udfordringer undervejs i barnets skoletid. Det hører til og behøver ikke i sig selv at være problematisk. Men det er naturligvis vigtigt, at såvel skolens som hjemmets voksne understøtter børnene i gode håndteringsstrategier og hensigtsmæssige forståelser af dét, der foregår. Ligeledes er det vigtigt, at de voksne går foran med det gode eksempel i forhold til, hvordan de taler, forstår og håndterer det, der opstår.

Det er vigtigt for barnets respekt for undervisning og lærerteamet, at forældrene altid tænker over, hvordan de indbyrdes omtaler skolen og personalet. Tilsvarende er det vigtigt, at skolen altid behandler forældre med respekt og forståelse.

Problemer skal i udgangspunktet løses direkte mellem de mennesker, der er involveret. Forældre kan altid henvende sig direkte til den enkelte lærer eller pædagog, og helst skal lærere, pædagoger og forældre hurtigst muligt aftale at mødes og tale om det konkrete problem.

Hvis lærere og pædagoger vurderer, at der er behov for særlige tiltag omkring et enkelt barn eller en gruppe af elever, er det vigtigt, at forældrene aktivt inddrages tidligt i overvejelserne. Tilsvarende gælder det omvendte.

Andre professionelle kan blive inviteret ind i samarbejdet, ligesom ledelsen kan det.

Nogle problemer kan løses umiddelbart, andre kræver en længere proces. Jo bedre skole og hjem kan samarbejde i en sådan proces med stor respekt for alt det, der kan komme i spil, jo bedre er det for børnene. Der er klare procedurer, der træder i kraft, hvis der samlet vurderes at være behov for en særlig indsats.

(Princip vedtaget i skolebestyrelsen 6/3 2024)

3. Forældremøder

Der afholdes 2 faste forældremøder i hvert skoleår.

Det første forældremøde ligger umiddelbart efter skolestart. Her starter afdelingens klasser med en fælles del for alle klassers forældre. Derefter opdeles i klasser. Fokus er på at præsentere/tale om planerne for skoleåret, samt sætte den indledende retning for klassesforældrerådets arbejde med trivselsskabende aktiviteter for klassen.
Det andet forældremøde er et møde, som faciliteres af personalet, men hvor forældrene får den primære taletid. Her drøftes dilemmaer og der laves aftaler for hvordan forældrene i samarbejde støtter op om klassens trivsel.

1. Forældremøde nummer 1

Dagsorden er inden mødet afstemt med det siddende klasseforældreråd (valgt sidste skoleår).

Indhold:

• Der laves en fælles opstart for alle forældre tilknyttet teamet. Indholdet er relevant for alle klasser. Forældrerepræsentanter fra Skolebestyrelsen deltager i denne del med et selvstændigt dagsordenspunkt (5-10 minutter).
• Derefter Opdeling i klasser. Her er fokus på info, årsplaner, forventinger til elever, forældre mm. 
• Der vælges nyt klasseforældreråd, og der gives til til at forældrene kan nå at drøfte planer for forældredrevne sociale aktiviteter for klassen. 
• Desuden er der mulighed for at relevante emner (som er aftalt med klasseforældrerådet) kan tages op.

2. Forældremøde nummer 2

Inden mødet er dagsorden og dialogemner aftalt med klasseforældrerådet.

Forældremøde nummer 2 fokuserer på at få forældrene i tale. Personalet hjælper til ved at være mødefacilitatorer. Det er skolens møde, men vigtigt at klasseforældreråd og forældre inviteres til deltagelse og medejerskab.

Forældremødet gennemføres med udgangspunkt i dialogspillet “Trivsel på Spil” som er udviklet i et samarbejde mellem Danmarks Lærerforening, Danske Skoleelever, Skolelederforeningen samt  Skole og Forældre.

3. Hvad er Trivsel på Spil

Trivsel på spil er et gratis redskab til at få forventningsafstemt og skabt en bevidsthed om hinandens roller og ansvar gennem dialog om en konkret, fiktiv situation, før den evt. opstår i virkeligheden. Det er altså ikke et konflikthåndteringsredskab, men en hjælp til præventivt at få afklaret med hinanden, hvordan man vil forholde sig til specifikke dilemmaer i og omkring skolen.

I Trivsel på spil skal dialogens deltagere forholde sig til et fiktivt dilemma, hvor de involverede personers trivsel og relationer er sat på spil. Sammen skal deltagerne forsøge at formulere en fælles løsning, som de vil kunne trives med, hvis en lignende situation skulle opstå i virkeligheden.

Læreren styrer forældrenes dialog ved at følge en meget specifik køreplan for dialogprocessen.

Trivsel på Spil varer ca 60 minutter og består grundlæggende af følgende trin:

1. Et dilemma præsenteres
2. Forældrene drøfter forskellige synspunkter på dilemmaet
3. Forskellige løsningsforslag drøftes et ad gangen
4. Forældrene formulerer en fælles løsning, som de er enige om
5. Forældrene drøfter handlinger (egne og andres) som kan bakke op om løsningen

PDF - introduktion til Trivsel på Spil: trivsel paa spil_introduktion.pdf

PDF - Beskrivelse til Forældre af Trivsel på Spil Trivsel på Spil - intro til forældre.pdf

1. Læreren som facilitator og ordstyrer

Et af dialogens hovedformål er at skabe større forståelse for andres synspunkter, og som ordstyrer er det en fordel, hvis du går forrest i at være nysgerrig, lyttende og åben over for forskellige syn på den samme sag. 

Som ordstyrer skal du guide deltagerne igennem dialogen og sørge for, at I får en god proces og kommer i mål med et fælles resultat inden for den afsatte tid. Som ordstyrer er det derfor i orden at afbryde deltagere, hvis de taler for længe, eller hvis der er behov for, at andre kommer til orde.

PDF - Køreplan for læreren: trivsel paa spil_koereplan til lang dialog.pdf

2. Rød tråd – Oversigt over dilemmaer

PDF - Oversigt over dilemmaer: Oversigt over dilemmaer - Trivsel på Spil.pdf

4. Klasseforældrerådet

Folkeskoleloven lægger op til et tæt samarbejde mellem hjem og skole, og her kan et klasseforældreråd spille en vigtig rolle.

Det er derfor et ønske fra skolebestyrelsen og skolens ledelse, at der oprettes klasseforældreråd i alle klasser.

PDF - Folder til forældre om klasseforældrerådets opgaver: Klasseforældrerådets opgaver - folder til forældre.pdf

1. Hvad er et klasseforældreråd.

Et klasseforældreråd er en kreds af forældre til børn i samme klasse. Det er et åbent og uformelt forum. Deltagelse i klasseforældrerådet skaber nærhed og tilknytning til barnets klasse- og skoleliv. Det er en god måde at lære andre forældre, lærere, børn, klassens og skolens liv at kende på. 

Klasseforældrerådets opgave er at styrke samarbejdet mellem hjem og skole, personalet og klasse, samt være kontaktled mellem skolebestyrelsen og forældrekredsen.

Normalt består rådet af 4-6 forældre der vælges på det første forældremøde i et nyt skoleår. Klasseforældrerådet er fungerende til det førstkommende forældremøde næste skoleår. Hvilket betyder at klasseforældrerådet er med til at dagsordensætte det første forældremøde i skoleåret.  

Erfaringen har vist, at det kan være praktisk, at nogle medlemmer sidder i en længere periode. På denne måde kan erfaringer og oplysninger lettest gives videre til det nye råd. 

Det anbefales dog at der er en regelmæssig udskiftning, (eksempelvis udskiftning af 2 medlemmer om året), da samarbejdet omkring klasseforældrerådet også er med til at styrke sammenholdet og kendskabet forældrene imellem i klassen.

Klasseforældrerådet er ikke omtalt i folkeskoleloven, og har derfor ingen formel kompetence eller rettigheder.

2. Hvordan kommer et klasseforældreråd i gang. 

Når først rådet er valgt på klassens første forældremøde, er det en god idé sammen med personalet at aftale det første klasseforældrerådsmøde, inden man går hjem. Ellers aftaler man hvem der indkalder til det første møde. Det tilstræbes at personalet deltager i klasserådets møder. Det første møde bør holdes forholdsvis tidligt i skoleåret for at få en god opstart på klasseforældrerådet og samtidig undgå, at man kommer i tidnød, f.eks. med et klasse julearrangement.

På det første møde er det vigtigt at beslutte, hvordan rådet ønsker at arbejde. Ønsker man regelmæssige møder eller møder efter behov. Eller skal man mødes mere uformelt, men i alle tilfælde er det vigtigt at der er én, der tager initiativet til at indkalde til møde eller sørger for, at næste møde aftales, inden man går hjem.

Når I er kommet i gang i klasseforældrerådet, skal skolens kontor have besked om rådets sammensætning og hvem der er kontaktperson/formand for rådet.

3. Forældrerådets opgaver.

Forældrerådet kan/skal i samarbejde med personalet  være med til at opstille punkter og indhold til klassens forældremøder. jævnføre skoleårskalender og indholdsplan.

Forældrerådets opgaver er i samarbejde med personalet at skabe aktiviteter og fælles oplevelser for klassen og øge samarbejdet mellem elever, forældre og personalet.

Forældrerådet kan via aktiviteter øge kendskabet til hinanden blandt børn, personalet og forældre, og derved skabe et godt miljø for klassens liv og fællesskab. 

Et forældreråd er med til at sikre en kontinuerlig åben kommunikation og et uformelt samarbejde mellem forældre i klassen, personalet og forældre, gennem sociale arrangementer, traditioner og møder, 

Forældrerådet kan følge op på klassens spilleregler, formelle som uformelle, med børnenes trivsel for øje. 

Desuden er det klasseforældrerådet, som tager initiativ til en eventuelt opsparing blandt forældrene med henblik på at sikre klassens elever oplevelser, som skolen normalt ikke påtager sig. Det kan være særlige arrangementer.. 

Referater fra klasseforældrerådet møder skal sendes ud til samtlige forældre i klassen.

4. Klasseforældrerådet kan f.eks. være initiativtagere til:

• At arrangere og afvikle: Klassefester, udflugter, ekskursioner fx vinterture i skøjtehallen
• Opstilling og afklaring af etiske regler og fælles holdninger (eks. til legeaftaler, sproget i skolen, mobning, ’sengetid’, madpakker/ sund kost, mv.)
• Eksempelvis aftaler om
• Penge til gaver.
• Hvem inviteres til fødselsdag.
• ’Gå hjem’ tid efter fest.   (hentes eller gå selv)
• idéer til klassens trivsel og evt. enighed om konfliktløsninger
• Evt. besøg på forældrenes arbejdspladser.
• Forældremøder om børns udvikling m.v.
• Mulighederne er mange og forskelligartede

5. Skole-hjem-samtaler

   1. Struktur

Der afholdes 2 faste skole-hjem-samtaler om året. En i efteråret inden udgangen af november og en i foråret inden udgangen af april. Samtalerne afholdes tidligst fra klokken 12 og de varer ca 25 minutter. 

Hvis der er vanskeligheder/udfordringer i forbindelse med barnets faglige eller sociale udvikling holder vi selvfølgelig samtaler på andre tidspunkter efter behov.

2. Indhold

Vi vil fokusere på hele jeres barns skolegang. Skole-hjem-samtalerne skal selvfølgelig handle om den faglige udvikling, men vi vil også fokusere på udviklingen af læringskompetence, sociale kompetencer og personlige kompetencer. Vi har desuden fokus på at samtalen ikke blot skal være et øjebliksbillede af den aktuelle status. Samtalen skal pege fremad, så vi kan bruge den i vores fremtidige samarbejde med jer og med jeres barn. Derfor vil vi forsøge at aftale konkrete handlinger/fokuspunkter med jer under samtalen. 

3. Sammenhæng med MU-meddelelsesbogen

Meddelelsesbogen på MinUddannelse.dk bruges som en del af samarbejdet mellem skole og hjem. Her nedskrives de aktuelle fokuspunkter for den enkelte elev. MU-meddelelsesbogen bruges også i forbindelse med læringssamtaler mellem lærer og elev.

4. Som forældre kan I forvente.

• at vi inden samtalen sender en dagsorden
• at vi er velforberedte, og at teamet har talt sammen om jeres barn
• at samtalen er en dialog og ikke en monolog

5. Vi forventer af forældrene.

• at I forbereder jer til samtalen sammen med jeres barn
• at I inden samtalen meddeler os, hvis der er særlige punkter, som I/du gerne vil drøfte.
• at I deltager i samtalens dialog om jeres barns skolegang