Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skoleindskrivning

Skal dit barn starte i skole i 2026, er det nu tid til skoleindskrivning. Du vil også modtage et indskrivningsbrev i e-boks fra Aalborg Kommune, hvis du har børn, der skal begynde i skole. Indskrivningen er digital og starter den 7. januar 2026 frem til den 2. februar 2026. Du kan allerede nu tilmelde dit barn via dette link til vores selvbetjeningsløsning (linket findes også i indskrivningsbrevet).  Der er cirka 2000 børn i Aalborg Kommune, der begynder på en ny, vigtig del af livet efter sommerferien. I Børn og Unge håber vi selvfølgelig, at I vælger den lokale folkeskole, hvor dit barns fremtidige netværk og kontakter er.

Værdigrundlag og Pædagogisk Mindset

Vi har i flere år arbejdet på at finde ind til kernen i, hvordan vi tænker skole i Sønderholm. Her kan du læse hvad vi tror på, og hvad der er grundstenene bag vores handlinger og beslutninger både som fællesskab og for den enkelte medarbejder, elev eller forælder på Sønderholm Skole.

Skolens målsætning

1. Sønderholm skole er børnenes, forældrenes og medarbejdernes skole, og en aktiv del af lokalsamfundet. Sønderholm skoles funktion som lokalt kulturcenter skal være til glæde for alle områdets indbyggere. Skolen skal være åben for nye tanker og følge udviklingen i samfundet set i en national og international sammenhæng.